Nu har vi endeligt fundet vores mediegrafikerelev. Tak til alle jer der viste interesse og god vind fremover.
Valget faldt på Morten Hartvigsen. Elev er nu så meget sagt - for Morten er allerede uddannet Web-Integrator i forvejen. Men vi valgte Morten fordi han har en enorm stor web-kompetence - sin unge alder til trods.
Morten har beskæftiget sig med skærmdesign og produktion lige siden de helt tidlige teenageår. Vi har længe ønsket at booste vores web-afdeling og her kommer Morten med helt friske kræfter og idéer som kommer alle til gode - kunder såvel som medarbejdere...
Morten er samtidig meget pligtopfyldende, udadvendt og ansvarsbevidst - egenskaber som gør at vi er overbeviste om at han vil blive vellidt af vore kunder, men selvfølgelig også her i huset.
Det er med stor glæde at vi kan præsentere jer for Morten og byder ham derfor hjertelig velkommen.